RETURNING GUESTS LOG IN:  PASSWORD: 
FREE REGISTRATION LOSE YOUR PASSWORD?
Highlights    View All Artists    Calendar of Events    Promote an Event    Sample Dedications
  World Music Days Artists

Click Here to go Back to Alphabetical List


Lis Sørensen
Hometown: Denmark
Web site: http://lissorensen.dk/
View World Music Days Events for this Artist

Biography:
Født 28. maj 1955 i Brabrand.

Sanger, sangskriver og komponist.

1983: Himmelen ned på jorden
1985: Lis Sørensen
1987: Sigøjnerblod
1989: Hjerternes Sang
1991: Vis dit ansigt
1993: Under stjernerne et sted
1995: Du ka' få mig til alt
1998: Kærtegn
2000: Rose
2003: Nærvær og Næsten
2005: Con Amor
2010: For Kærlighedens Skyld

Opsamling:

1996: Ind til dig igen - Sørensens
bedste
2007: De allerstørste sange

KARAKTERISTIK

Efter at have fået et stampublikum via sit virke i kvindegruppen Shit & Chanel foldede Lis Sørensen fra midt i 80'erne spektret ud, og har med sin distinkte stemme og ukrukkethed markeret sig som en af de populæreste danske solister med sange, der ikke er bange for at bruge store ord om store følelser.

KARRIERE

Da den 11-årige Lis Sørensen i 1967 - med spinkel pigestemme og på umiskendeligt bredt århusiansk - sang Cirkushesten Claus på den første single om Morten Guldfisk - var der ingen (og slet ikke hende selv), der forestillede sig at hun 28 år senere - den 28. maj - på sin 40 års fødselsdag ville komme hvirvlende ind på scenen på Plænen i Tivoli i København, hvor hun iført sort og kanariegul jakke, der strålede om kap med solen - blev hyldet af et begejstret publikum. Da Lis Sørensen gik i femte klasse på Engdalsskolen i Brabrand fik hun en musiklærer ved navn #Holger Laumann, som satte hende i gang med musikken. Sammen med nogle veninder dannede hun pigegruppen De Fem, og udover de to singler om Morten Guldfisks eventyr, medvirkede hun i 1969 på singlen Ej Sikkelej Sikkeladetus, der også var arrangeret af lærer Laumann, der i 1970 lod Lis Sørensen synge solo på flere af sangene på sin egen gruppe #Tears' album It's so easy

I de følgende år begyndte Lis Sørensen at arbejde mere seriøst med sin musik og blev i uddannet musikpædagog på Det Jydske Musikkonservatorium i Århus. Grundstenen til det senere gennembrud lagde hun fra 1974 til 1979 som toneangivende medlem af Shit & Chanel, dannet på initiativ af #Anne Linnet, der på det tidspunkt levede sammen med Laumann. Sideløbende var hun fra oktober 1977 deltidsmedlem af #Henrik Strube Band og medvirkede bl.a. på hans største hit Hold Om Mig i 1983. Hun blev samtidig mere og mere anvendt som korsanger, blandt andet. af # Gasolin', # Gnags, #Taurus og #Lone Kellermann.

I 1979 blev hun kontaktet af #Sebastian og medvirkede på hans Brecht-fortolkninger Tiderne Skifter Mødet med Sebastian fik afgørende betydning for hendes videre karriereforløb og frem til sidst i 1980'erne var hun fast medlem af hans band. Både i studiet og på scenen. I en TV-udsendelse - Sebastian og Lis - sendt 13. juli 1980 - sang hun første gang Stille Før Storm, som Sebastian havde skrevet til hende. Sangen regnes for en af de største danske rock-ballader og er stadig med på Sørensens koncert-repertoire. I 1980-82 var hun i Anne Linnet Band, sammen med #Sanne Salomonsen.

I 1983 debuterede hun som solist med Himmelen Ned På Jorden. Med i studiet var en række af tidens førende musikere: #Kenneth Knudsen, keyboards; Michael Friis, bas, og Ole Theil (#Anima), trommer; #Aske Jacoby; Jacob Andersen (#Sneakers), #Nils Henriksen, guitar; Mads Michelsen, (#Gnags), trommer, Pete Repete, keyboards (#Malurt), og Sanne Salomonsen. Teksterne var skrevet af Michael Fock fra Solvognen, Linnet og Lola Baidel og pladen anslog kærlighedens altopslugende evne som det tema, hendes solokarriere siden har kredset omkring. Kommercielt toppede Sørensen foreløbig i 1989 med udgivelsen af Hjerternes Sang, der siden blev noteret for et skandinavisk pladesalg på omkring 350.000 eksemplarer. Titelsangen var skrevet af Sebastian specielt til Sørensen. På sine mange turneer vægter hun sit nyeste materiale, men sætlisten rummer altid flere af hendes største hits som f.eks. Tæt på ækvator, Indtil dig igen, Fuld af nattens stjerner, Mine øjne de skal se og Stille før storm.

I studiet har hun aldrig været bange for at gå nye veje, og da hun i 1993 udgav Under Stjernerne Et Sted var det med hiphop-producerne Kenneth Karlin og #SoulShock bag pulten. De to opdaterede Lis Sørensens udtryk med f.eks. samplede trommer i stedet for "rigtige" trommer, der ofte er blevet håndteret af hendes mand, Jan Sivertsen, der bl.a. mange andre har spillet med #Tøsedrengene, #Ray Dee Ohh og #Halberg/Larsen.

I 1995 indspillede hun Du Ka' Få Mig Til Alt, produceret af #Rugsted & Kreutzfeldt. I 1996 indspillede hun enkelte nye sange - blandt andet Held Og Lykke - til sin greatest hits-plade. Pladen, der solgte omkring 170.000, blev fulgt op med en mindre turné, hvor hun optrådte for udsolgte huse.Efter turneen holdt hun pause, inden hun indledte arbejdet med en plade, der rummede en række af country-legenden Patsy Clines sange. Hun indspillede en stribe sange i foråret 1997 med #Halfdan E. som producer, og med sig i studiet havde hun Hugo Rasmussen, bas; Per Chr. Frost, guitar; Mads Michelsen, trommer, og Esben Just, klaver. Projektet blev imidlertid skrinlagt. Lis Sørensen følte sig ikke klar til at tolke Patsy Cline, der er et af hendes store forbilleder, men countrymusikken vendte hun for en stund tilbage til i 2001, da hun sammen med Sanne Salomonsen og #Tamra Rosanes dannede trioen Cowgirls, og udsendte countrypladen Girls night out i efteråret 2001.

Men inden da udsendte hun to plader: I 1998 kom albummet Kærtegn (PolyGram), produceret af #Kasper Winding, #Poul Halberg og Jan Sivertsen. Lis Sørensen stod selv for samtlige tekster, og udgivelsen blev fulgt op med en massiv turné.I 2000 udkom det uundgåelige album fra Lis Sørensen: Rose. Pladen hun hele tiden har vidst, at hun måtte indspille, men samtidig pladen hidtil havde været lidt bange for at lave: Albummet på hvilket hun tolker en stribe sange skrevet af Sebastian.

"Jeg har jo gjort alt, hvad jeg kunne for ikke at lave den plade gennem årene, men til sidst kunne jeg altså ikke komme uden om den," udtalte hun i forbindelse med udgivelsen af Rose. På pladen medvirkede Olle Nyberg, flygel; Poul Halberg, guitarer, mandolin; Bastian Sjelberg, kontrabas, og Mads Michelsen og Jan Sivertsen på alskens slagtøj. Desuden medvirkede Per Chr. Frost på guitar, Lelo Nika på harmonika, Morten Grønvad på vibrafon, og Pernille Dan, Trille Palsgaard og Susanne Marcussen alias Me, She & Her sang kor. Strygerne blev spillet af Prag Filharmonikerne og Stockholm Session Strings, blev arrangeret af Carol Brydenfelt og Henrik & Ulf Janson, medens Wolfgang Käfer stod for et enkelt orkesterarrangement - han er Sebastian-kender og orkestrerede Et eventyr, Sebastians balletmusiksuite, i hvilken Lis Sørensen sang Dyndkongens datter. Pladen fik en noget blandet modtagelse af anmelderne, hvilket så afgjort ikke var tilfældet, da hun sammen med sit 16 mand store akustiske ensemble drog på en mindre landsturne, der blev indledt i Musikhuset Århus og afsluttet samme sted med en ekstrakoncert nogle uger senere. Ved den lejlighed sang hun duet med Sebastian selv. På turnéen foldede Lis Sørensen sig helt ud, og den udviklede sig til en af hendes til dato største kunstneriske landvindinger. I 2002 turnerede Lis Sørensen sammen med Cowgirls, og det blev til over 50 koncerter.

DIVERSE
I august 97 medvirkede Lis Sørensen på Elvis-hyldest-cd'en Burning Love (RCA/BMG, 1997) med I Really Don't Want To Know.Lis Sørensen har ikke glemt børnemusikken og sang Tre Små Kinesere på Pa-papegøje (1994), Enebærbusken på Tangokat (1995) og Avia Tahavia på Hej, Frede (1996). Sommeren 96 medvirkede hun på Muskelsvindfondens God Morgen, Abe-turné, der præsenterede en række af de medvirkende fra de fire plader. Desuden har Lis Sørensen deltaget lejlighedsvist i hobbybandet Hounddog Allstars, centreret omkring Jesper Bay og #Mek Pek. I dette band deltager også blandt andet #Henning Stærk, #Thomas Helmig og medlemmer af #Gnags.

I sin lange karriere har Lis Sørensen medvirket på over 100 plader med andre kunstnere. Senest sang hun duet med #Flemming "Bamse" Jørgensen på dennes "Always on my mind", der udkom i efteråret 2001.

Gennem årene har Sørensen desuden skrevet flere musikteaterstykker og enkelte gange har hun selv medvirket. I vinteren 85 havde hun en bærende rolle i rock-musicalen Sarai på Bellevue Teatret i København. Året efter skrev hun til opførelse samme sted musikken til musicalen Syngende Sten, der havde tekst af Lola Baidel. Begge musicals udkom også på plade.

Se en liste over samtlige plader som Lis Sørensen har medvirket på.

Denne opdaterede udgave af biografien fra Politikens Dansk Rock 1956-02, er bragt med venlig tilladelse af værkets hovedredaktør, Torben Bille og Uffe Christensen.

Music, Video, Image and Lyric Samples:


YouTube Videos:
http://www.youtube.com/watch?v=QGM9Wph8k14&feature=player_embedded









Lis Sørensen
Bookmark and Share
 

 

© 2007-2017 DANIEL PEARL FOUNDATION | TERMS OF SERVICE | PRIVACY POLICY